Jeg ved ikke hvor vigtigt det er, at udbene hvad en flok virklighedsfjerne mennesker, som er folkevalgte, pga af at de repræsenterer de eneste…


Jeg ved ikke hvor vigtigt det er, at udbene hvad en flok virklighedsfjerne mennesker, som er folkevalgte, pga af at de repræsenterer de eneste alternativer folket kan vælge imellem, mener om danskhed. Det er måske vigtigt for nogle. Men er det vigtigt for den kollektive integration som sådan? Når det kommer til at definere sig selv/andre som det ene eller det andet, mener jeg det vigtigste i debatten bør være at holde individet i fokus. For det er derfra integrationen og den eventuelle danskhed har sin plads.
Jeg husker i 90:erne, da vi fik mange flygtninge fra det ”vestlige” Balkan. De derfra som jeg kender i dag, er i princip alle velfungerende og arbejdsomme borgere, som tilfører landet noget positivt – både økonomisk men også kulturelt. De kom fra et land med traditioner som ikke skilte sig meget fra det land de kom til. Selvom der var mange muslimer fra Bosnien, havde man der en relativ sekulariseret samfundsstruktur, som bidrog til en lettere integration på de skandinaviske arbejdsmarkeder. Og det er det som ofte går igen – jo mindre forskel på kulturen i landet man kommer fra, ift landet man kommer til, desto enklere bliver integrationen. Modsat kan forskellen være så stor, at man som indvandrer, får en følelse af foragt for det nye samfund, og integration bliver umulig.
Man kan forsøge at overskueliggøre kompleksiteten i de bagvedliggende faktorer, som spiller afgørende rolle i en integrationsproces. Man kan kigge på de samfundsmæssige aspekter, og på de individrelaterede aspekter – og derefter kombinere begge.
.
Samfund.
Indenfor sociologien inddeler man samfund/kultur i tre hovedgrupper. 1)De traditionelle kulturer, 2)de indefra styrede kulturer, og 3)de gruppestyrede kulturer.
De traditionelle handler, i yderste potens om samfund med stammestrukturer. Et ustruktureret arbejdsmarked, med mange små selvstændige, f.eks som bønder, bazaar– og shopkeepers. Ingen eller dårrligt udbygget uddannelsessystem. En ikke så synlig stat, og deraf følgende en befolkning som er disciplineret i mindre grad – i den betydning at de ikke er autoritetstro. De styres overvejende gennem tro/religion trusler, og repressalier. Familien og det lokale sociale miljø, definerer i stor grad hvem man er.
De gruppestyrede er som de skandinaviske. Mennesker er vel disciplinerede, gennem tidlig indoktrinering via skolesystemet. Staten er meget påtagelig. Befolkningen sekulariseret og styres gennem normer og værdier, som indlæres også i skolen, og skolen har desuden den samfundsbevarende opgave at socialisere de unge til at livet føles tomt uden et arbejde at gå til. Et velfungerende og velreguleret arbejdsmarked. Den tro man har, er baseret på det som videnskabeligt kan bevises. Arbejdet definerer i stor grad hvem vi tror vi er.
De indefra styrede samfund, som ikke er aktuelle ved ikke-vestlig indvandring, ligger mellem de to. Det er sandsynligvis lande som eks Polen, Estland, Letland og Litauen.
.
Individ
Indenfor psykologien deler man mennesket op bl.a. i to grupper. Mennesker med
1. Psykobehov, og mennesker med
2. Sociobehov.
.
Mennesker med psykobehov, er de som er socialiserede i så lidt en grad, at de har ”systemangst” – og psykobehov. Dette betyder at de trives dårligt i strukturer, og har det bedst med et minimum af regler, som styrer deres hverdag og liv. De lytter hellere til deres indre stemme.
.
Mennesker med sociobehov, er mennesker som er veldisciplinerede gennem en effektiv socialiseringsproces i samfundets institutioner. De trives bedst i strukturer, og søger helst i ukendte situationer, ekstern vejledning. De har det man kalder driftsangst – de får et øget angstniveau, om de mister den eksterne input, og tvinges at finde og lytte til den egne stemme.
.
Disse to mennesketyper har desuden forskellige måder at bruge sit sprog på.
Befolkningen fra de traditionelle samfund lærer sig at bruge et sprog, hvor man ikke behøver at sige nøjagtigt hvad man mener, for at samtalepartneren skal forstå. Betydningen er til dels indbygget i sætningerne. Man bruger desuden ofte i høj grad kropssproget, som en del af den samlede kommunikation.
Mennesker fra en gruppestyret kultur, bruger sproget med stor nøjagtighed. Der overlades ikke nogen mulighed for egne fejlagtige tolkninger. Det kan jævnføres med at programmere en computer – alle tegn skal være korrekte, for at kommunikationen skal fungere. Denne udvikling af sproget i det gruppestyrede samfund, kan kobles til behovet på et reguleret arbejdsmarked, men store krav på usikkerhedsundvigelse i arbejdssituationen, for at optimere effektiviteten i arbejdsprocesserne.
.
Sammenfatningsvis – individniveau
Et traditionelt samfund producerer fortrinsvis mennesker med systemangst og psykobehov, altså individer som fungerer dårligt i strukturer, er dårlig socialt disciplinerede og har, jævnført med individer fra de gruppestyrede samfund, en anderledes kommunikationsform, som ikke bare handler om selve det symbolske sprog. De gruppestyrede samfund producerer fortrinsvis mennesker med driftsangst og sociobehov. De er vel disciplinerede gennem en tidlig start i samfundets institutioner, og fungere bedst i strukturerede omgivelser. Da de er modsætninger til individer med psykobehov, har de svært ved at kommunikere med disse – også selvom begge samtalepartnere taler samme formelle sprog.
.
Konsekvens
De ikke vestlige indvandrer som kommer til Skandinavien, kommer fra traditionelle samfund til gruppestyrede samfund. Forskellen mellem livsbetingelserne/kravene i det gamle land, jævnført med det nye skandinaviske land de kommer til, er uhørt store, og i mange tilfælde uforudsete. De er ikke forberedte på et liv og en tilværelse, som er så struktureret som tilfældet er. De ”indfødte” har som skrevet gennemgået en livslang social disciplinering, for at kunne fungere under de givne betingelser. Det ville være naivt at tro, at det er muligt at komme fra et traditionelt samfund, og bare uden videre kan passe ind under disse forhold. Det er næsten umuligt.
Det handler således ikke om race eller farve. Det handler om at man kommer til Skandinavien, med en kognitiv referenceramme, som er konstrueret under helt andre betingelser, helt andre krav og helt andre forudsætninger. Når vi sammenholder dette med vores indsigt i, at vi som et levn fra vores reptile dage, rent neurobiologiskt har en modstand mod selv mindre forandringer, er det ikke svært at forstå, hvilken udfordring mange indvandrer står indenfor. Også mht til at holde sig indenfor de spilleregler som rent lovmæssigt er defineret i vores samfund.
Samtidig skal vi også tillade os selv, at have én kritisk holdning til de forandringer som sker pga at så mange mennesker kommer hertil, og forandrer vores gadebillede, vores liv og vores land. Vi er nødt til at give folk forståelse for at de reagerer som mennesker. For denne massive indvandring, indebærer massive forandringer for alle – ikke bare de som kommer. Og mange ”indfødte” har hverken bedt om disse forandringer, ejheller er de interesserede i at få dem.
Jeg kan f.eks. slet ikke genkende det Danmark som jeg voksede op i. Vist – så kan man sige: følg med tiden Grandpa…måske, men det er jo noget jeg påtvinges at gøre for indvandringens skyld – ikke for min. Og det er vel ikke hver dag, efter man har læst avisen, man føler man har lyst til at ofre en hel masse tolerance for mennesker som gør at jeg, meget mere end for 25 år siden, nu sidder om aftenen og er urolig for mine døtres sikkerhed.
Det kan i visse tilfælde lade sig gøre, at lykkes med at integrere sig, selvom man kommer fra en traditionel til en gruppestyret kultur. Men der findes ingenting eksternt i individets liv som kan gøre det. Det findes bare i hjertet på den indvandrende. Vil hun være dansk, og bestemmer sig for at være dansk – så er det første skridt taget i retning af at blive dansk – uanset hvad alverdens politikere så ellers mener sig besidde kompetence til at definere.
Hvorfor ikke bruge sine ressourcer på at forstå de bagvedliggende mekanismer, som ligger til grund for den totalt havarerede integration i Skandinavien – i stedet for at sidde og kloge i hvem som kan definere hvad det er at være dansk?

Comments

comments



vietnamcheaptours.info

vietnamcheaptours.info

November 30, -0001

Hoi An is famous for its ancient beauty, rows of ancient houses with tilting roofs, dreamy Hoai river, glittering lanes throughout the streets. But not only that, Hoi An also has other tourist attractions that make visitors extremely infatuated! Tra…  Đọc tiếp

luangprabangs.info

luangprabangs.info

November 30, -0001

Not only have 200km of beautiful and clean seashore, several years ago, transport infrastructure has been developed, making resort real estate in Mui Ne – Phan Thiet increasingly attract the attention of the world. invest. According to the industry, after…  Đọc tiếp

It was a great pleasure of mine shooting promos for my talented friend lemonfacer who is going to play at both Eden Hill Festival and Spectrum…

It was a great pleasure of mine shooting promos for my talented friend lemonfacer who is going to play at both Eden Hill Festival and Spectrum…

November 30, -0001

It was a great pleasure of mine shooting promos for my talented friend lemonfacer who is going to play at both Eden Hill Festival and Spectrum Formosus! I’m looking forward to getting together with you filthy ravers ⚡️? Comments comments

Husk, vejen til helvede er belagt med dårlige undskyldninger:  “For 150 kroner kan vi slippe helt for fossile brændsler,  For det samme som et…

Husk, vejen til helvede er belagt med dårlige undskyldninger: “For 150 kroner kan vi slippe helt for fossile brændsler, For det samme som et…

November 30, -0001

Husk, vejen til helvede er belagt med dårlige undskyldninger: “For 150 kroner kan vi slippe helt for fossile brændsler For det samme som et fitnessabonnement koster, kan vi helt slippe for fossile brændsler. Teknologierne er her, men grøn omstilling kræver…  Đọc tiếp

Husk, vejen til helvede er belagt med dårlige undskyldninger:  “For 150 kroner kan vi slippe helt for fossile brændsler,  For det samme som et…

Husk, vejen til helvede er belagt med dårlige undskyldninger: “For 150 kroner kan vi slippe helt for fossile brændsler, For det samme som et…

November 30, -0001

Husk, vejen til helvede er belagt med dårlige undskyldninger: “For 150 kroner kan vi slippe helt for fossile brændsler For det samme som et fitnessabonnement koster, kan vi helt slippe for fossile brændsler. Teknologierne er her, men grøn omstilling kræver…  Đọc tiếp